Mere information

Læs mere om livmoderhalskræft og kræft i underlivet på http://www.cancer.dk/kiu

”Alt gik i stå. Jeg kunne ikke tænke. En læge kom med en masse forklaringer, men jeg hørte ikke ordene – var i chok. Befandt mig inde i en stor boble. Det var den mest mærkelige følelse. Min mor og min kæreste græd.” 28. januar 2010 får den kun 25-årige Louise diagnosen kræft i livmoderhalsen - uden spredning. På et splitsekund er hendes liv sprængt i atomer. ”Og helt surrealistisk gik min mor, min kæreste og jeg ud og købte flødeboller, efter vi forlod Rigshospitalet.”

Ingen symptomer

Hun og kæresten har netop købt en fireværelses lejlighed i Søborg. De har kendt hinanden i tre år og er begyndt at tale om at få børn. Louise er glad for sit fuldtidsjob som pædagog. Da hun er 23 år bliver hun screenet for livmoderhalskræft. Der er intet. De næste to år oplever hun ingen symptomer på, at noget er galt. ”Men pludselig ville mine menstruationer ikke stoppe og jeg fik stærkt øget, brunligt udflod. Jeg gik hurtigt til min læge og derefter kørte det hele lynhurtigt.”

Operation, kemoterapi og senfølger

Louise bliver opereret og modtager derefter seks kemobehandlinger samt 23 udvendige og to indvendige strålebehandlinger på Rigshospitalet. Omkostningerne er voldsomme. Specielt tre ting slår hende omkuld og gør, at hun radikalt tvinges til at ændre planer og drømme for sit liv. ”Jeg kan aldrig mere have samleje. Det er fysisk umuligt for min kæreste at komme ind i mig på grund af arvæv. Og jeg kan ikke ændre på den situation. Der har været et langt forløb, hvor vi har fået hjælp på Rigshospitalets sexologiske klinik. Men vi savner at have et normalt sexliv og føler os anderledes. Det er f.eks. svært at se en sexakt i en film. Vi er efter otte år stadig sammen, men jeg føler da ofte en angst. Hvad hvis vi en dag går fra hinanden? De færreste mænd vil acceptere dét, jeg kan tilbyde. Men de mørke tanker er jeg nødt til at skubbe væk. Og heldigvis er vi gode til at tale sammen om dét, der er svært.”

Kan aldrig få børn

Louise kan heller ikke få børn. Parret flytter hurtigt fra den lejlighed, de har købt i 2009 og som skulle danne rammen om en lille familie. Under de nye omstændigheder føles det forkert at blive der. ”I dag tænker vi i adoption, men foreløbig er der kun tale om overvejelser.” Pædagogjobbet på fuldtid er blevet erstattet af et fleksjob på femten ugentlige timer. Men også det er for hårdt. ”Jeg har svært ved at forholde mig til at være i et fleksjob som 30 – årig. Men selv den korte arbejdstid magter jeg ikke. Arbejdet som pædagog er for hårdt. Når jeg tumler med små børn, skal jeg hele tiden bukke og rejse mig. Det giver mange smerter i underlivet, jeg mangler kræfterne og så gør støjen mig træt og udmattet.

Louise føler sig låst

Min drøm er at få mulighed for at tage en kontoruddannelse, men det kan ikke lade sig gøre, når jeg er blevet tilkendt et fleksjob. Jeg føler mig låst. Føler ikke jeg slår til. Og det er fremmed for mig at være afhængig af en kommune. Inden jeg blev syg knoklede jeg meget og var vant til at klare mig selv.” Listen af kroniske lidelser og senfølger - som er fulgt med den skrappe behandling af kræften - er lang og ulykkelig. Louise slås med bl.a. voldsomme blødninger, lymfødem i benene, tinnitus og indvendige sår i blæren. ” På et tidspunkt havde jeg så voldsomt stærke smerter, at jeg hverken kunne gå, stå eller sove. Til sidst gik jeg til min læge og sagde: ”Hvis ikke du gør noget, kan jeg ikke garantere for mig selv.” Morfin og hjælp fra en smerteklinik har gavnet.”

Ville have tilvalgt HPV-vaccinen

Den hidsige debat omkring HPV-vaccinen til forebyggelse af livmoderhalskræft gør Louise frustreret. Hun efterlyser større fokus på de kvinder, vaccinen har hjulpet. ”Jeg ved, nogle kvinder er ramt af alvorlige bivirkninger, men mange er også reddet. Tilbuddet om gratis vaccine eksisterede ikke, da jeg blev syg, men havde jeg kendt til HPV, ville jeg have valgt den til. Det er også vigtigt med fokus på, hvordan man har det som kvinde, og hvor man er endt efter behandling for livmoderhalskræft.” For en måned siden blev Louise erklæret helbredt for kræften – de menneskelige omkostninger og følgesygdommene skal hun leve med resten af sit liv.

Louise ønsker at være anonym. Redaktionen kender hendes rigtige navn og identitet.