”Et testamentes formål er at vise, hvad man vil, at man har tænkt det bedste for arvingerne samt at forvalte sin arv økonomisk fornuftigt og uden at levne plads til fortolkninger. Pga. de høje skilsmisserater er der for tiden mange, der opretter testamenter for at sikre særeje for arvinger,” siger Bodil Ravn fra Danske Arveretsadvokater.

Et testamente skal vurderes i forhold til Arvelovens automatregler, der ellers træder i kraft ved dødsfald efter f.eks. kræft: Hvis man er gift og har børn, arver ægtefællen halvdelen af værdierne, og ens børn skal dele den anden halvdel. Hvis man ikke er gift med sin partner, så arver ens børn alt, og hvis man ikke har børn, så arver familien.

Få mest ud af arven

Tvangsarvinger er børn, børnebørn og oldebørn, som sammen med ægtefællen har krav på mindst 25 procent af formuen. De 25 procent deles med halvdelen til børn og den anden halvdel til ægtefællen.

”Tvangsarv skal forstås som beskyttelsesregler af børn, og er den del af arven, man ikke kan fratages. Så selv om man er vred på sine børn, kan man ikke fratage dem det hele,” siger Bodil Ravn.

Et testamentes formål er at vise, hvad man vil, at man har tænkt det bedste for arvingerne samt at forvalte sin arv økonomisk fornuftigt og uden at levne plads til fortolkninger.

Med et testamente kan man forsøge at få økonomisk mest muligt ud af arven.

”Hvis man f.eks. mener, at ens børn har nok, kan man med fordel springe en generation over i arverækken, da det koster 15 procent i arveafgift i hvert led,” påpeger hun.

Testamentariske gaver gavner dobbelt

Man kan optimere sin arv, hvis ens arvinger ikke ligger i afgiftsklassen, hvor der betales 15 procent i arveafgift - da arvingerne så betaler ca. 361/4 procent i afgift. Hvis man her tilgodeser en velgørende institution, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, så vil det betyde mere arv til familien samtidig med, at man støtter et godt formål.

”Det er en fordel at give en del af sin formue væk i levende live, da man så kan undgå, at der skal betales afgift af beløbet. Ofte vil det foregå ud fra regnestykket: Kan vi selv nå at bruge alle vores penge, eller skal vi give noget som gaver,” siger Bodil Ravn og fortsætter:

”Det er vigtigt, hvis man vil give gaver, at gøre det, mens man er ”ved-sine-fulde-fem”, og at de ikke gives meget tæt på dødsfaldet, da man så risikerer at skulle betale afgift af dem alligevel.”