”Bekymringer stresser os, og i stresstilstande sender kroppen et signal om, at vi skal være på vagt. Dette gør det svært at sove. Bekymringer holder de fleste mennesker vågne,” konstaterer professor, dr. med. Bobby Zachariae, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Og kræftpatienter – både de, der er i gang med en behandling og de, der har afsluttet behandlingen – oplever søvnproblemer i endnu højere grad end andre.

”Søvn har stor betydning for vores livskvalitet. Søvnproblemer er psykisk belastende og påvirker vores funktion i dagtimerne. Mange kræftpatienter klager over træthed, smerter, nedtrykthed og bekymringer om forværring eller tilbagefald af sygdommen. I andre tilfælde - f.eks. ved behandling af brystkræft - kan behandlingen betyde, at patienten kommer i kunstig overgangsalder med symptomer, som kan påvirke søvnen. De forskellige psykiske og fysiske konsekvenser af kræft og kræftbehandling kan både bidrage til at gøre det svært at sove og selv blive forværret af dårlig søvn. Her kan der være tale om en ond cirkel.”

Forstyrret søvn kan påvirke helbred

De senere års forskning peger desuden på, at forstyrret søvn kan påvirke vores helbred. Hvis man sover alt for lidt eller alt for meget, kan det forstyrre kroppens processer – herunder stofskiftet og immunsystemet. 

”Man har i forbindelse med nogle kræftsygdomme bl.a. fundet, at forstyrret søvn er forbundet med dårligere prognose og øget risiko for tilbagefald. Desuden klager en del kræftpatienter over, at deres kognitive funktion – deres evne til at huske og koncentrere sig – er påvirket af behandlingen. Igen kan forstyrret søvn være en af de mekanismer, som bidrager til problemet. Omvendt kan god søvn give mere overskud til kræftpatienten, som har mere at stå imod med under behandlingen.”

Det er ifølge Bobby Zachariae dog helt naturligt, at søvnen bliver mere sårbar, når man er kræftpatient i aktiv behandling. Når behandlingen så er afsluttet, vil mange kræftpatienter genvinde deres søvnkvalitet. Men hos en ikke ubetydelig gruppe kan søvnproblemet dog risikere at blive vedvarende. Hos disse personer kan det at have et søvnproblem blive en stressfaktor i sig selv, som forstærker og vedligeholder søvnproblemet. At bekymre sig over sit søvnproblem gør det vanskeligere at sove, når man går i seng og sværere at falde i søvn igen, hvis man vågner i løbet af natten.

Gode søvnråd til kræftpatienter

Nogle gode søvnråd til kræftpatienter fra Bobby Zachariae lyder således:

”Det er vigtigt at fastholde en regelmæssig døgnrytme. Gå i seng og stå op på faste tidspunkter. Sover man om dagen – specielt om eftermiddagen – kan det blive sværere at sove om natten.  Patienten bør så vidt muligt forsøge at være fysisk aktiv i løbet af døgnet og fastholde sine sociale aktiviteter. For at undgå at ligge vågen i sengen, bør man sørge for først at gå i seng, når man er søvnig. En anden tommelfingerregel er, at man bør stå ud af sengen, hvis man ikke er faldet i søvn inden for 15-20 minutter. Desuden bør man undgå stimulanser som kaffe flere timer inden sengetid. Sørg endvidere for et mørkt og roligt værelse med en passende temperatur og lad være med at kigge på uret, mens du ligger i sengen.” 

Bobby Zachariae opfordrer kræftpatienter til at forsøge ikke at tænke over morgendagens bekymringer i sengen. En måde at håndtere dette på kan være at afsætte tid til at gennemtænke sine problemer i god tid, inden man skal sove. Her kan man nedskrive, hvad man vil gøre for at håndtere problemerne og derefter lægge dem til side, så man kan koncentrere sig om at slappe af og geare ned.

”I den forbindelse kan afspændingsøvelser have en gavnlig virkning. De gør, at personer med søvnproblemer har lettere ved at slappe af, når de skal sove og dermed lettere ved at falde i søvn. Mange med søvnproblemer har desuden en tendens til at undervurdere, hvor lang tid de rent faktisk sover. Her kan det være en hjælp at føre søvndagbog over, hvornår man gik i seng, hvor længe man ca. var om at falde i søvn, hvor ofte man vågnede om natten, og hvornår man vågnede om morgenen. På denne måde kan man få et mere realistisk billede af, hvor længe man sover.”