Ernæring i sydomsforløb kan gøre en stor forskel

Mange kræftpatienter oplever et problematisk vægttab i forbindelse med deres behandling af kræft, selv om der er nationale retningslinjer for screening af patienters ernæring, som gerne skal afsløre, hvilke patienter er i risiko for underernæring. Hvis screeningerne ikke bliver lavet, eller hvis man ikke handler på dem, så går det ud over patienternes livskvalitet og effekten af behandlingen, og lige nu underprioriteres ernæring i kræftbehandlingen, siger Mathias Cook, klinisk diætist ved Aalborg Universitetshospital. ”Kræftpatienter skal helst få større livskvalitet og et længere liv gennem deres kræftbehandling på sygehusene, men hvis man ikke får mad nok, forringer det behandlingens effekt og dermed også patienternes levetid. Derudover forringer den manglende ernæring også patientens livskvalitet.”

For lidt fokus på ernæring

Der er så mange konkurrerende dele i et behandlingsforløb for kræft, og det presser tiden, der er til at kigge på ernæringsdelen. ”Det kunne være gavnligt, hvis der var lidt større fokus på ernæring. Hvis man systematisk vejer patienterne og får et større overblik over, hvem der har udfordringerne, og hvornår de oplever problemerne i behandlingsforløbet. Løsningen kan være at få tilknyttet en diætist, som følger dem gennem hele forløbet. Hvis man havde diætister som var tværgående mellem afsnittene, vil man vinde noget. Det er erfaringen her på Aalborg Universitetshospital,” siger Mathias Cook.