Vi har alle et digitalt liv og efterlader en digital arv spredt ud på bl.a. computere, på nettet, på telefoner, tablets, USB-stik og eksterne harddiske.

Samfundet er efterhånden så digitaliseret, at alle har et digitalt liv og dermed også en digital arv i form af bl.a. e-mails, dokumenter, billeder, videoer og profiler på f.eks. Facebook og LinkedIn.

”Vi har alle et digitalt liv og efterlader en digital arv spredt ud på bl.a. computere, på nettet, på telefoner, tablets, USB-stik og eksterne harddiske. F.eks. billeder, der tidligere var samlet i tilgængelige album og kasser, ligger nu ofte på telefoner, computere og digitale konti, som det kræver kode at få adgang til,” siger Kirsten Søndergaard, sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død.

Tænk over dit digitale liv

Når man først har fået en kræftdiagnosticering og skal starte i kræftbehandling, kan ens digitale arv virke mindre vigtig. Derfor er det en god idé at tage hånd om det helst inden man evt. bliver syg, undervejs i livet med kræft eller livet efter kræft efter vellykket behandling.

Generelt er det er en god idé at rydde op i sin digitale arv med jævne mellemrum.

”Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der sker med ens data, når man ikke er her mere, for det kan få konsekvenser for ens pårørende, hvis de er utilgængelige. Jo før man forholder sig til digital arv, jo bedre,” konstaterer Kirsten Søndergaard og fortsætter:

”Tænk på, hvordan du lever dit digitale liv. Gem billeder i skyen eller på eksterne harddiske og del løbende med dine nærmeste. Generelt er det er en god idé at rydde op i sin digitale arv med jævne mellemrum. Brug f.eks. også e-Boks til at gemme familiefotos og fødselsattesten. Man kan her-og-nu give andre adgang til ens e-Boks.”

For at sikre ens familie overblik og adgang kan man f.eks. også gemme koderne i e-Boks eller gemme dem sammen med ens personlige papirer. En yderligere mulighed er at gemme koderne i en app, så man kun behøver gemme og videregive én kode.

Få adgang til digital arv

Hvis man mister en af sine nærmeste og gerne vil have adgang til f.eks. fotos, dokumenter og profiler, har man flere muligheder.

”Som pårørende kan man skaffe sig adgang til e-Boks ved simpel dokumentation af ens relation. Og er der ytret ønske om ikke at ville leve videre på nettet, f.eks. på Facebook, kan man rette henvendelse til dem og få lukket profilen,” siger Kirsten Søndergaard.