Af Britt Nørbak, journalist og chefredaktør hos Dansk Brystkræft Organisation

Gitte Laursen er fungerende formand for Dansk Brystkræft Organisation, DBO. Da hun fik konstateret brystkræft for 15 år siden, fik hun ingen specifikke informationer om risikoen for at udvikle senfølger.

- Jeg havde et godt behandlingsforløb og har intet at klage over, men dengang talte vi ikke om senfølger. Jeg fik oplyst, at jeg kunne risikere at udvikle lymfødem, og jeg blev spurgt, om jeg havde gener af medicinen, men derudover var der ikke fokus på senfølger. Senfølgerproblematikken ser helt anderledes ud i dag. Vi skal ikke tale problemet op, men vi skal bestemt heller ikke negligere det, og det bør være et prioritetsområde for både patienter og sundhedsprofessionelle, siger Gitte Laursen, 63.

Viden, kompetencer og kontinuitet


I 2016 satte Dansk Brystkræft Organisation for alvor fokus på senfølger efter brystkræft, udgav et temanummer om senfølger og begyndte at afholde årlige senfølgerseminarer. Brystkræftpatienter efterspørger især viden om, hvordan senfølger kan give angst og smerter, påvirke arbejdslivet og sexlivet, og hvad der kan gøres for at afhjælpe generne.

"Der er cirka 65.000 brystkræftoverlevere i Danmark, og derfor vil der også være mange, der har senfølger. Det er vigtigt, at de møder forståelse for deres senfølger hos deres praktiserende læge, deres arbejdsplads og deres omgivelser. I DBO oplever vi ikke senfølger som tabubelagte, men vi får tilbagemeldinger fra vores medlemmer om, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor og hvordan de får den rette hjælp."

Det er meget individuelt, hvilke og hvor mange senfølger, brystkræftpatienter rammes af, og det kan medføre udfordringer.

"I hvert behandlingsforløb for brystkræft bør der være fokus på senfølger, uden at det bliver et skræmmebillede. Det handler om viden, kompetencer og kontinuitet. De sundhedsprofessionelle bør være opmærksomme på, hvornår den enkelte patient skal oplyses om risikoen for at udvikle senfølger. De færreste patienter magter informationer om senfølger, når de befinder sig i en akut situation med en nydiagnosticeret brystkræft. Nogle patienter ønsker så meget information som muligt, mens andre ikke bryder sig om mange informationer på én gang. Her er det op til de sundhedsprofessionelle i tæt samarbejde med patienten at vurdere, hvor patienten befinder sig, og hvornår behovet for senfølgeroplysning opstår," siger Gitte Laursen.

Mange nye tiltag


Det betyder meget, hvis patienten møder den samme læge og sygeplejerske til sine kontroller og opfølgninger.

"Det gjorde jeg i mit brystkræftforløb, og det var medvirkende til, at jeg følte mig tryg. Vi behøvede ikke at begynde forfra, når jeg kom til kontrol. Hvis patienten oplever den kontinuitet, og hvis de sundhedsprofessionelle er ajour med den seneste senfølgerviden, kan de have en løbende dialog om patientens eventuelle senfølgersymptomer. Senfølger kan opstå flere år efter kræftbehandlingen, og hvis man er hurtig til at reagere, kan man måske forebygge, at de forskellige senfølger overskygger 'det gode liv’," siger Gitte Laursen. Via sit frivillige arbejde i DBO har hun indblik i, hvad der rører sig på senfølgerområdet, og hun hilser de mange tiltag velkommen.

"Blandt andet i Vejle og Aarhus er der ved at blive udviklet beslutningsstøtteværktøjer, som er konkrete værktøjer, der giver patienten og de sundhedsprofessionelle et bedre grundlag for at træffe det – for patienten – bedst mulige individuelle valg. DBO har været med på råd i forbindelse med udviklingen, og vi anbefaler, at de praktiserende læger inddrages i samarbejdet."

"De nye senfølgerklinikker, særligt centret for senfølger efter brystkræftbehandling, der ligger på Aarhus Universitetshospital, forventer vi os meget af. Nogle af landets førende forskere inden for senfølger er samlet for at dele kompetencer, forske og udvikle retningslinjer for, hvordan senfølgerbehandlingen kan skræddersys til den enkelte patient. Blandt andet er der en senfølgerapp på vej, så patienten hurtigt kan rapportere sine senfølgersymptomer og få viden og hjælp. Så der kommer flere tilbud til senfølgerramte, men patienterne skal selvfølgelig oplyses om, hvilke muligheder de har for hjælp," understreger Gitte Laursen.