Studier viser, at kræftpatienters forløb bliver dårligere, når de er i dårlig ernæringstilstand. De får flere infektioner, flere bivirkninger og deres forløb bliver nogle gange udsat, fordi de er i for dårlig tilstand. Omvendt har patienter i god ernæringstilstand færre bivirkninger, flere kræfter, færre infektioner, og deres overlevelse er bedre. Men alt for meget af ansvaret for ernæringen overlades til patienterne selv og deres pårørende i stedet for det sundhedsfaglige personale.

”Det kan være svært for kræftpatienterne selv at se ud over kvalmen og indtage nok næring. Det kræver faglighed at kunne hjælpe til at få dækket deres behov med lige præcis de udfordringer, de har, hvad end det er smagsforandringer, manglende appetit, kvalme, svamp eller tygge/synke-problemer. Kliniske diætister har den faglige viden og kan finde midlerne til målet sammen med patienten,” siger Ghita Parry, der er formand i Kost & Ernæringsforbundet.

For patienten er det vigtigt at have kræfterne til både at klare en indlæggelse og have kræfterne til at komme hjem igen.

”Det er netop dét, god ernæringstilstand kan: Sørge for at kroppen kan klare dét, sundhedsvæsenet gør for at bekæmpe sygdommen. Hvorfor skal patienterne svækkes unødigt undervejs?” spørger Ghita Parry.

Ernæring påvirker behandling

Ud over at svække patienten selv og dermed mulighederne for helbredelse, forringer en dårlig ernæringstilstand hos patienten også sundhedspersonalets arbejde og muligheder – man kan sige, at det er to sider af samme sag eller en dårlig spiral.

”Genoptræning af muskler og pleje af sår såvel som virkningen af den medicin, der gives, påvirkes af, om kroppen får den næring, den har brug for. Så vi bør alle sammen være med til at sikre god ernæringstilstand. Mad er lige så vigtig som medicin – alting lukker ned uden næring, så hvis vi vil lykkes med vores arbejde, skal vi alle sammen være opmærksomme på, om den krop vi behandler, får de basale behov dækket. Det virker måske banalt. Men så længe ingen vil give de ernæringsprofessionelle ansvaret, så er vi alle ansvarlige, og det giver en ufokuseret indsats,” konstaterer Ghita Parry.

Samarbejde og opprioritering

Ufokuseret og inkonsekvent bliver det også af, at der på nationalt politisk plan ikke er krav om at have ansat diætister i onkologien.

”Kigger vi på de nationale kvalitetsmål, så spiller god ernæringstilstand en vigtig rolle, men forunderligt nok er det op til den enkelte afdeling at beslutte, om den vil prioritere deres patienters ernæringstilstand og ansætte diætister. Ernæring er ikke en SKAL-opgave, på trods af at evidens peger på, at det gavner patienternes forløb og rekonvalescens, nedsætter infektioner og øger livskvaliteten. Ser vi f.eks. på 5 års-overlevelsen for kræftpatienter, gør ernæringsindsatser ved klinisk diætist en verden til forskel. Så hvorfor skal det være op til den enkelte afdeling at prioritere?” spørger Ghita Parry og opfordrer til, at der satses på tværfaglige ernæringsteam på de onkologiske afdelinger, og at data om kræftpatienters ernæringsstatus skal med i de elektroniske patientjournaler, så patienterne kan følges på tværs af regioner og kommuner.

Screening sikrer bedre behandling

Det er dog ikke alle kræftpatienter, der har brug for professionel ernæringsvejledning og rådgivning. Screening af ernæringstilstanden er med til at fokusere og økonomisere.

”Systematisk ernæringsscreening er ikke anderledes end alle andre screeninger – vi finder dem, som har brug for hjælp. Det betyder også, at vi ikke behøver at bruge krudt på dem, der ikke har brug for hjælp. Jo hurtigere vi får identificeret ernæringsproblemer, desto hurtigere kan vi sætte ind. Det bedste ville være, at de som går til lægen med dårlig appetit og utilsigtet vægttab, får hjælp med det samme. Jo mere kræftpatienter taber sig, desto sværere har vi ved at op-ernære dem, og desto dårligere er deres prognose desværre også,” slår Ghita Parry fast.

Fakta: Ernæring og behandling

  • Omkring 30 % af kræftpatienter oplever vægttabt i forbindelse med deres sygdom. Underernæring kan reducere overlevelsen af kræft.
  • Underernæring er den mest almindelige tillægsdiagnose for kræftpatienter.
  • Ved nogle former for kræft oplever 85 pct. af alle patienterne underernæring.
  • Et svært vægttab kan medføre, at patienterne ikke er i stand til at kunne modtage den rette behandling eksempelvis kemoterapi, fordi patienten er for svag.
  • Det er dokumenteret, at kostvejledning og kombineret med ernæringsdrikke under kemoterapi øger energiindtaget, giver stabil vægt, mindsker symptomerne og forbedrer livskvaliteten hos kræftpatienter.

Kilder:

https://propatienter.dk/livsstil/mad/372-derfor-er-det-vigtigt-med-ernaering-til-kraeftpatienter.html

https://www.fmfnet.dk/fakta-om-underernaering/underernaering-og-kraeft/