Råd

Når du får en kræftdiagnose

  1. Mit mantra gennem begge sygdomsperioder har været at alle dage tæller lige meget. Om de er gode eller dårlige. I princippet har jeg tænkt at der kun var tale om et vist antal dage fra starten på min sygdom til jeg var igennem den.
  2. Prøv hver dag at tænke så positivt som muligt – også selvom det er svært.
  3. Tag imod al den hjælp man kan få – psykisk og praktisk og både til den syge og de nærmeste pårørende.
  4. Vær åben og få talt om tanker og problemer. Det hjælper at få sat ord på selv den værste frygt.
  5. Hold dig aktiv. Blot en gåtur på få skridt kan være en sejr.

Kilde: Daniel Svensson

”Jeg havde lige fået livet tilbage. Turde tænke langsigtet sammen med min kæreste. Så ramte kræften igen. Vi røg begge i dybt chok.” Første gang den professionelle håndboldspiller Daniel Svensson får en kræftdiagnose er i begyndelsen af marts 2013. Hodgkins sygdom er navnet og der er tale om en form for lymfekræft. Han er blot 30 år. Inden den barske besked har han under styrketræning mærket hævede lymfer i halsen uden at tænke nærmere over det. Han spiller i Tyskland og kan pludselig ikke løbe en banelængde i hallen, men må sætte sig på gulvet. Kroppen lukker helt ned. Efter et hav af undersøgelser, biopsier, en fejldiagnose og et vægttab på 12 kg. inden for kun halvanden uge bliver Daniel Svensson indlagt på en almen kræftafdeling på et tysk hospital.

Ordet kræft var inden da overhovedet ikke nævnt. Med ét følte jeg mig meget alene og bange.

”Ordet kræft var inden da overhovedet ikke nævnt. Med ét følte jeg mig meget alene og bange. På det tidspunkt var det planen, at min kæreste skulle flytte ned til mig, men det var ikke sket endnu. Mine holdkammerater var gode til at støtte mig - og min familie og min kæreste kom i løbet af behandlingen på skift ned til mig. Det har haft afgørende betydning Jeg var totalt uforstående overfor at jeg skulle rammes af kræft. Jeg var ung, sund og veltrænet. Men den følelse forsvandt, da jeg på afdelingen mødte en lille dreng uden hår efter kemobehandling. Da tænkte jeg, at der er nogen, som har det værre end jeg. Jeg skal ikke tude. Positive tanker gav mig energi.”

Hård kemobehandling

Med kemobehandlingen af fire cyklusser fulgte udmattelse, træthed og udslæt samtidig med at Daniel Svenssons hoved hævede og blev rødmosset. ”Fra start troede jeg på at jeg ville overleve, selvom der med den kræftsygdom er ti procent, som ikke lander. Det gjorde mig meget eftertænksom, at der kunne være en fatal udgang.” Behandlingen løber over tre måneder og i juli 2013 bliver Daniel Svensson erklæret cancerfri.

Tilbage til håndbold

”Min krop var helt i nul. I fire måneder havde jeg intet lavet. Jeg prøvede at løbetræne, men havde ingen kondition. Jeg kunne intet." På det tidspunkt er Daniel Svenssons tyske kontrakt tæt på at løbe ud. Men pludselig får han en uventet opringning fra Skjern Håndbold. Klubben vil gerne have en kontrakt med ham og han kan genoptræne hos dem. Træningen begynder i det små og ganske langsomt bliver der lagt lag på lag. ”På det tidspunkt tænkte jeg: ”Nu bliver jeg håndboldspiller igen.”

”Min krop var helt i nul. I fire måneder havde jeg intet lavet. Jeg prøvede at løbetræne, men havde ingen kondition. Jeg kunne intet."

I oktober 2013 spiller Daniel Svensson sin første håndboldkamp efter han fik kræftdiagnosen. Han har presset sig selv i træningen og er i fin form. ”Det var en kæmpesejr – en forløsning. Jeg var super rørstrømsk, da jeg fik lov til at spille.”

Tilbagefald

Sommeren 2015 melder lægerne Daniel Svensson, at han er rask. Familien bliver samlet og fejrer den længe ventede besked med kølig champagne. Han spiller et fantastisk halvår i 2015 og mærker intet til sin tidligere sygdom. Chokket indfinder sig i begyndelsen af 2016. Sammen med sine holdkammerater skal Daniel Svensson på træningslejr sydpå. Han mærker, at han hiver lidt mere efter vejret, kroppen er træt og stresset, men han slår symptomerne hen. Alt går jo fint – det kan ikke være alvorligt. Inden afrejsen bliver der taget blodprøver. Da Daniel Svensson kommer hjem fra træningslejr, lyder svarene: Noget er galt. Han skal scannes. Scanningen viser forstørrede lymfer med kræftaktivitet i brystet mellem lungerne. ”Jeg var rystet, men valgte - som første gang jeg fik kræft - at være åben på de sociale medier om mit tilbagefald. Min læge var fantastisk. Hun sagde tingene som de var. Jeg fik at vide, at mine odds ikke var gode, at lymfekræft var svær at behandle i bund anden gang. Det var en rigtig hård melding. Jeg var helt knust og dybt ulykkelig. Tænkte på at det her kunne gå galt. Da skulle jeg lige bruge nogle dage til at hanke op i mig selv.” Lægerne pointerer overfor Daniel Svensson, at det allervigtigste er at få afklaret nøjagtigt hvilken kræftform, der er tale om. Når det er sket, kan man sætte den helt rigtige behandling i gang. Det tager næsten halvanden måneder med bl.a. fem smertefulde biopsier, inden diagnosen ligger klar.

Angsten

”Anden gang var jeg ramt af Non-Hodgkin lymfom – en mere aggressiv type lymfekræft. Jeg gik meget hurtigt fra at have ondt af mig selv til at tro på, at det - uanset situationens alvor - blot var et spørgsmål om dage, inden jeg var rask igen. Jeg tog en dag ad gangen og fandt kræfter i vendingen ”at spille bolden, hvor den ligger.” Daniel Svensson kommer direkte i højdosis kemokur. Desuden gennemgår han stamcellebehandling og stråling. ”Det var utrolig hårdt – et rent helvede, men midtvejs viste en scanning, at behandlingen virkede. Juli 2016 var jeg færdigbehandlet. Igen var min krop slidt ned, men jeg begyndte at træne og prøvede at følge med mine holdkammerater. De har været en kæmpestor hjælp for mig. Og så er det jo et fantastisk held for mig, at mit job også er min rehabilitering.” Midt i september 2016 bliver Daniel Svensson for anden gang erklæret kræftfri. Tre dage senere spiller han sin første håndboldkamp. ”Angsten for om kræften kommer tilbage har jeg hele tiden hængende i baghovedet. Og specielt lige op til et tjek på hospitalet. Da ligger jeg søvnløs. Jeg er stadig kræftfri, men en raskmelding ligger fem år frem i tiden. Jeg har mistet en form for uskyld. Og ved nu, at livet ikke blot er en dans på roser. Jeg lever hver dag med et mentalt pres og stress.”

Tør du lægge planer?

”Ja, min kæreste og jeg tør godt lægge planer, men det er en hård proces, som vi stadig er i gang med. Nu lever vi livet fuldt ud. Jeg er blevet mere afslappet, når det gælder tanker og mål for fremtiden. De krav er modificerede. Jeg vil bare gerne have det godt og sørge for hver dag at være glad og lykkelig for at jeg er til.”