Rehabilitering eller genoptræning begynder allerede under indlæggelsen, hvor der ses på den enkeltes behov.

”Vi møder borgerne, når de er udskrevet, bliver henvist fra egen læge eller selv henvender sig. Borgerne tilbydes en forundersøgelse, hvor vi taler om diagnosen, effekterne af kræftbehandlingen, bivirkningerne samt hverdagslivet. Mange oplever følelsen af ikke at kunne overkomme de samme ting længere i forhold til både hjem, familie og job m.m.,” forklarer Tanja Schøller Nord.

Når man får diagnosen og bliver meget syg, mærker man, at man ikke kan det samme mere.

Hjælp til at håndtere hverdagen

Hun har meget fokus på hverdagsaktiviteterne som eksempelvis personlig hygiejne, indkøb, arbejde, afhentning af børnene i institution. Mange oplever en overvældende træthed eller fysiske begrænsninger, som forhindrer dem i deres sædvanlige daglige gøremål.

”De oplever en manglende funktion, som gør, at de har behov for genoptræning. Det gælder både den generelle styrke i arme og ben samt komme sig efter eventuelt vægttab, men også mindre hverdagsting som at få købt ind kan være uoverskueligt. Man kan for eksempel lære at planlægge aktiviteterne - hvordan man sparer på kræfterne – gør tingene på andre måder og eventuelt med hjælpemidler,” fortæller Tanja Schøller Nord.

Livsrollen rystes

Ifølge hende er der mange, der oplever, at livet bliver et andet , fordi deres livsgrundlag bliver truet af en kræftdiagnose, og deres rolle i livet bliver rystet.

Nogle vil opleve ændret funktion, og derudover kan der være behov for at implementere forebyggende øvelser i hverdagen for at begrænse senfølger.

Derfor er den psykiske rehabilitering, ifølge Tanja Schøller Nord, også en meget vigtig del af det at kunne vende tilbage til sin normale rolle som forælder, ægtefælle eller arbejdskollega.

”Når man får diagnosen og bliver meget syg, mærker man, at man ikke kan det samme mere, Man kan måske ikke længere udføre sine daglige aktiviteter og opfylde de samme roller mere. Man skal have redefineret sine roller og indarbejdet nye vaner, så man kan få overskuddet til igen at kunne indgå i både i privatlivet, men også på arbejdet og i sociale sammenhænge,” siger hun.

Stor gevinst for den enkelte

Det er forskelligt, hvordan folk reagerer på diagnosen, behandlingen og den tilbagevenden til hverdagen, der finder sted. Det afhænger både af den enkeltes psykiske overskud og sociale relationer m.m. Mange skal bare tilbage hurtigst muligt.

”Det kan være fint nok, men der kommer oftest en psykisk reaktion på et tidspunkt, og det skal folk også forberedes på med støtte og rådgivning. Det er en stor gevinst for den enkelte at vende tilbage til hverdagen i en eller anden form, lige som det også er en fordel for samfundet, at folk vender tilbage til arbejdsmarked så hurtigt som muligt, men det er ikke alle, som vender tilbage til en normal funktionalitet igen. Nogle vil opleve ændret funktion, og derudover kan der være behov for at implementere forebyggende øvelser i hverdagen for at begrænse senfølger,” fortæller Tanja Schøller Nord.