Fakta

  • Prostata Specifikt Antigen, PSA, er et naturligt forekommende enzym, der produceres i mænds prostata (blærehalskirtlen).
  • PSA’s funktion er at holde sædvæsken fl ydende. PSA kan måles i blodet og bruges i forbindelse med diagnostik og kontrol af behandling af prostatakræft. PSA er ikke markør for kræft, og man kan derfor ikke sætte lighedstegn imellem et forhøjet PSA-tal og prostatakræft.
  • Aldersrelateret vandladningsproblemer er ikke tegn på prostatakræft.
  • Prostatakræft er til dels arvelig – så er der flere i den nære familie med sygdommen, skal man lade sig undersøge.
  • Husk at kastrerede mænd taber muskel- og knoglevæv. Beskyt herimod med bl.a. fysisk aktivitet samt proteinrig og fedtfattig kost.

Endnu findes der ikke en helbredende behandling af prostatakræft med spredning. Men der er inden for de seneste år udviklet mere end en håndfuld nye eff ektive medicinske behandlinger, som hos de fleste patienter forlænger levetiden og giver dem en langt højere livskvalitet. Bivirkningerne er forbavsende få. Og den udvikling vil fortsætte. ”Prostatakræft-cellernes brændstof er det mandlige kønshormon testosteron. Derfor har den grundlæggende behandling i mere end 50 år været kastration. Denne får kræftcellerne til at visne eller gå i dvale i kortere eller typisk længere tid. Med tiden lirker de sig fri af hormonbehandlingen og netop derfor er det så vigtigt, at vi udvikler nye medicinske behandlinger,” siger professor, overlæge Michael Borre, Urologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. For ti år siden var der stort set ikke nogen behandling, efter at cellerne var blevet resistente overfor kastration.

Mangler trædesten behandlingen af prostatakræft

Michael Borre: ”De nye medicinske behandlinger omfatter bl.a. flere slags kemoterapi, en ny generation af hormonbehandlinger, der kan standse sygdommens udvikling, et knoglesøgende radioaktivt stof, der lejres i knoglerne og rammer metastaserne og en lovende prostatakræft-vaccine, der her og nu bliver testet i et verdensomspændende studie. De enkelte behandlinger har eff ekt typisk fire-tolv måneder, hvorefter cellerne atter har fjernet behandlingslåsen.” Blodprøven PSA sladrer typisk om sygdommens aktivitet, langt inden der tilstøder symptomer fra f.eks. knoglerne. ”Vi skal ikke vente på at patienterne får ondt. Vi kan anvise dem en ny behandlingsmæssig ”trædesten” inden det når så vidt. Der er kommet mere ro på i denne sygdomsfase. Her og nu har vi ikke ”trædesten” nok til at komme over prostata-vandet, men en dag skal det nok lykkes.”