Dansk Center for Partikelterapi

Den 8.000 kvadratmeter store bygning rummer tre behandlingsrum: klinik, forberedelse med CT, MR og senere PET/CT skannere samt forskningsfaciliteter. En cyklotron accelererer partiklerne op til høj energi og sender dem gennem en beam-line ind i behandlingsrummene. Hvert rum har et gantry, som er en stor rund stålkonstruktion på 220 ton - 8 meter i diameter. Gantry er monteret med magneter, der bøjer protonstrålen fra vandret retning i beam-line til en retning vinkelret på patienten, der er placeret i centeret af gantry. Gantry kan rotere rundt om patienten, så strålingen kan rettes mod tumor fra alle retninger. Udover de tre behandlingsrum med gantry er der et forskningsrum med et eksperimentelt beam.

Omkring 50 partikelanlæg er i dag i aktiv drift i Europa, USA og Asien. DCPT er et af de mest moderne. Opførelsen af DCPT er finansieret af en donation fra A.P. Møller Fonden og en bevilling fra staten. Aarhus Universitetshospital og Region Midtjylland er ansvarlig for driften.

Hvorfor partikelterapi?

Hvor almindelig stråling eller røntgenstråling er elektromagnetiske bølger, så er partiklerne ladede ioner. Protoner (postivt ladede brint-ioner) er de mest benyttede partikler.

Røntgenstråler har stor gennemtrængningsevne, og de afsætter effekt hele vejen gennem den bestrålede del af kroppen. Protoner afsætter kun en lille effekt, mens de bremses ned i hastighed på vej ind i kroppen. De afgiver maksimal effekt, når de når en bestemt hastighed i en bestemt dybde (Bragg peak), som afhænger af deres start-energi.  I planlægningen af behandlingen tilpasser man energien, så Bragg-peaken kommer til at ligge lige i tumoren. Partikler giver således mindre stråling i de normale organer omkring tumor. Den præcise rækkevidde ind i kroppen gør imidlertid også protonerne følsomme for selv små anatomiske ændringer. Vejrtrækning under behandlingen og ændring af fyldning af f.eks. tarm og blære fra dag til dag kan medføre, at protonerne ikke rammer det planlagte mål. Protoner er derfor ikke altid bedre end røntgenstråling. Ofte er de kun lige så gode som røntgen, og i nogle tilfælde er røntgen bedst.

Protoner har samme skadevirkning som røntgenstråling, og for begge stråletyper afhænger skadevirkningen af stråledosis til de normale organer. Med protoner kan man reducere middel- og lavdosis strålingen til de normale organer, men områder med høj stråledosis er ens for de to stråletyper. Partikler er typisk bedre end røntgen i strålebehandling af tumorer tæt på meget strålefølsomme organer. På grund af risiko for stråleinduceret sekundær kræft er partikler specielt egnede til behandling af kræft hos børn og unge. Disse patienter har tidligere kun kunnet få protonterapi i Sverige, Tyskland eller USA.

Hvem har gavn af protonterapi? 

I fuld drift vil DCPT årligt kunne afgive mere end 30.000 behandlinger til 1100 patienter fra hele Danmark. Det dækker knap 10% af den nationale strålekapacitet. Nogle patienter vil kunne henvises baseret på den viden, vi har nu. Det gælder børn og unge og patienter med bestemte typer af tumorer i hjernen eller i relation til kraniet og rygsøjlen. Langt de fleste øvrige patienter vil få behandling som led i et klinisk forsøg, der har til formål at dokumentere effekten af protonterapi. Disse patienter vil blive udvalgt ved sammenlignende dosisplanlægning, der viser en klinisk relevant reduktion af risiko for stråleskade ved behandling med protoner i forhold til røntgenstråling.

Partikelterapi for hele Danmark

DCPT er et nationalt projekt, og det har fra start været en målsætning at tilbyde partikelterapi til alle relevante patienter fra hele landet. For at sikre det nationale perspektiv har de danske onkologiske afdelinger og de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) være inddraget i planlægningen af den fremtidige henvisning og behandling. Samtidig har kræftlæger og fysikere fra onkologiske afdelinger i hele landet gennemgået uddannet i protonterapi med fokus på selektion af patienter til protonterapi.

Forskning i partikelterapi

Partikelterapi er en behandlingsform under udvikling. Derfor er der planlagt et forskningsprogram, der omfatter kliniske forsøg, forskning i partiklernes biologiske effekt på tumor og normalt væv og udvikling af ny teknologi. Hele programmet har sigte mod at udvide indikationer for behandling med protonterapi i fremtiden.

DMCG’erne er involverede i at indskrive protonterapi de nationale kliniske retningslinjer og i at udarbejde protokoller til kliniske forsøg med protoner. Sammen med de onkologiske afdelinger koordinerer de opfølgning af patienterne efter behandling. Et forskningsprogram støttet af bl.a. Kræftens Bekæmpelse med kliniske og translationelle forsøg med røntgenstråling og protoner, koordineres af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC). Programmet involverer bl.a. protonbestråling af cellelinjer og eksperimentelle tumorer på dyr samt udvikling af stråleteknologi i DCPT's eksperimentelle rum. Endelig indgår protonterapi i et større forskningsprogram støttet af Børnecancerfonden, der har til formål at reducere risiko for behandlingsinduceret senskade hos børn med hjernekræft.