Af Ditte Naundrup Therkildsen, Udviklingssygeplejerske, Hæmatologisk Afdeling X, OUH, Tidligere formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker

Et nyt år er startet, og der er allerede udkommet flere interessante rapporter inden for kræftområdet. Heriblandt en rapport fra REHPA (Videncenter for Rehabilitering og Palliation), der kortlægger den rehabiliterende indsats i Danmark blandt kommuner og hospitaler. På nuværende tidspunkt er praksis for rehabilitering, at den specialiserede del af et rehabiliteringsforløb stadig har hjemme i hospitalsregi, mens den generelle del af rehabiliteringsforløbet er i hænderne på kommunerne. Rapporten viser, at langt størstedelen af kommunerne har flotte rehabiliterende tilbud til patienterne.

Hvad er så udfordringerne på rehabiliteringsområdet?

Jo, der er stadig god grund til at styrke samarbejdet på tværs af hospitaler og kommuner. Sundhedsvæsenet, set i et bredt perspektiv, skal stadig blive bedre til at se sig som en helhed. Der skal tænkes i forløb på tværs af sektorer og ikke i fragmenterede processer, hvor der skelnes mellem dem og os. Patienterne skal opleve sammenhængende forløb uanset, hvem der tilbyder den enkelte ydelse. Med henblik på at styrke den sammenhængende indsats er det bestemt, at alle patienter med kræft skal tilbydes en behovsvurdering.

Tiltag skal give mening for personale og patient

En behovsvurdering er et redskab i skikkelse af et afkrydsningsskema, som patienten skal tilbydes på forskellige tidspunkter i løbet af et sygdomsforløb. Behovsvurderingen udføres på hospitalet og afsluttes med en konklusion, som sendes til hjemkommunen. Konklusionen er et kort sammenskriv af patientens oplevede fysiske, psykiske, åndelige og sociale behov. Der er ingen tvivl om, at alle intentioner om diverse opfølgningstilbud i overgangen fra en instans til en anden er gode. Vi skal bare huske, at det ikke er gjort med lovgivning på området. Vi skal sikre en praksis, hvor tiltagene giver mening for den enkelte og ikke mindst for personalet – der er selve drivkraften i implementeringen.

Udfordringer med tilbudsformidlingen

Resultater fra REHPA-rapporten viser også behov for at genoverveje praksis for behovsvurderinger, hvis intentionen i forløbsprogrammerne for kræftbehandling i Danmark skal udleves. Et forslag kan være, at behovsvurderingen lægges ud til kommunerne, da de enkelte kommuner selv ved, hvilke tilbud de har, og fordi selve behovsvurderingen afdækker problematikker tilknyttet hverdagslivet – som leves hjemme og ikke på hospitalet. Som patient har man ofte travlt med at følge med i sit eget forløb, og overskuddet til at sætte sig ind i udvalget af tilbud kan være sparsomt. Der er mange følgevirkninger ved et kræftforløb. Akutte bivirkninger, senfølger og der er hele den sociale del; familiestrukturen kan ændres, tilknytningen til arbejdsmarkedet kan ændres, man er træt og der er brug for hjælp. En del tiltag fra politisk hold forsøger at imødekomme behovene, men udfordringerne kan være at få alle tilbud formidlet til patienterne, hvorfor der skal findes en form, som er spiselig for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.

Giv din mening om dit behandlingsforløb

Vi ved alle, at en implementering af tiltag går nemmest, hvis alle kan se formålet med indsatsen. Vi skal derfor rette blikket mod at samle alle de gode intentioner på en måde, der opleves som en helhed, og ikke som fragmenter i et forløb. Også her vil en øget brugerinddragelse være på sin plads. Hvad oplever patienter og pårørende som meningsgivende i et ofte langt sygdomsforløb? Jeg håber, at alle, der har oplevelser omkring et behandlingsforløb på tværs af sektorer, vil hjælpe med at kvalificere de gode intentioner. Så tøv ikke, men giv din mening til kende, så vi sammen kan skabe de bedste veje i et - til tider - kuperet landskab.