Det gælder især for PD1-behandlingen, der har fokus på at støtte og aktivere immunsystemet til bedre at kunne genkende dannelsen af nye antigener - de såkaldte neo-antigener fra kræftceller.

Stimulerer identifikation af neo-antigener

PD1-behandling hjælper immunforsvaret til at identificere kræftceller, og det er særligt i de tilfælde, hvor kræftcellerne muterer mere end normalt, at behandlingen har vist sin styrke. 

Kræftceller dannes på baggrund af mutationer i cellernes arvemateriale, DNA. I de sygdomstilfælde, hvor mutationerne er mange, er prognosen for helbredelse ofte markant forbedret med PD1-behandling, fordi immunforsvarets T-celler potentielt aktiveres.

”Erfaringerne viser, at immunterapi er særligt effektiv, når kræften udvikler sig fra mange cellemutationer og deraf mange neo-antigener, som potentielt fremstår fremmede for immunforsvaret. Det gælder både for de særlige kræfttyper, hvor det netop er tilfældet og hos enkelte patienter, hvor vi netop konstaterer mange cellemutationer,” siger head of Flow Cytometry fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, Morten Hansen.

Bedre muligheder med behandlingsmetoden

Det er særligt patienter, hvor kræftcellerne har spredt sig til flere dele af kroppen, som med den seneste udvikling inden for immunterapi har fået bedre muligheder med behandlingsmetoden.

”Man har i mange år kendt til neo-antigener, men det er først nu, at vi rigtig forstår betydningen af dem f.eks. under et PD1-behandlingsforløb. I samarbejde med bioinformatikere er vi begyndt at afkode neo-antigenerne ved at sammenligne DNA fra kræftceller med DNA fra raske celler,” siger Morten Hansen.  

PD1-behandling er allerede godkendt til flere kræftformer, og det er udtryk for, at der er tale om en generel mekanisme i immunsystemet, som aktiveres. Den målrettede behandling mod den enkelte patients neoantigener er dog fortsat i sin vorden men bliver bl.a. afprøvet i kliniske forsøg som vaccinebehandling i kombination med PD1-behandling.

Vi måler cellerne én ad gangen

”I laboratoriet arbejder vi på at karakterisere T-celler fra immunsystemet, som kan genkende kræftcellerne. Disse T-celler måles én ad gangen med et flow-cytometer og herved scannes mange tusinder celler for en række informationer, som kan hjælpe os med at forstå, hvordan behandlingen virker,” siger Morten Hansen om de nye muligheder og metoder.

Forskningen arbejder desuden med cellekulturer fra patientmateriale, hvor man dyrker kræft- og immunceller sammen evt. i kombination med lægemidler. Når forskerne høster cellerne, kan det undersøges bl.a. med flowcytometri, om immuncellerne har genkendt kræftcellerne, og om det har hjulpet at tilsætte forskellige slags immunterapeutiske lægemidler.