Knoglemarvskræft er en af de mest sejlivede kræftformer, og i øjeblikket findes der ingen mulighed for helbredelse, hvis man er så uheldig at blive ramt. Der findes dog forskellige behandlinger, som kan få sygdommen til at falde til ro.

Inden for de seneste år har forskere fra blandt andet Danmark udviklet nye, mere effektive behandlingsformer, som allerede har indfundet sig eller er på vej på markedet.

”De nye metoder har en enorm betydning for behandlingen af knoglemarvskræft. Det store kvantespring er, at vi nu kan give behandlinger, der er mere effektive på både kort og lang sigt, og som samtidig har meget få bivirkninger,” fortæller Niels Abildgaard, klinisk professor, overlæge, dr.med. på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Antistoffer angriber kræftcellerne

En af metoderne er såkaldt antistofbehandling. To medikamenter, som er kommet på markedet for nylig, virker ved, at antistoffer sprøjtes ind i blodet og angriber kræftcellerne.

”De er blevet en del af vores daglige behandling. Det gode ved antistofbehandlingen er, at patienterne ikke rigtig mærker nogle bivirkninger, og vi ser nogle meget effektive reaktioner. Vi oplever blandt andet, at sygdommen går helt i ro,” fortæller Niels Abildgaard.

En anden antistofbehandling, som endnu er i forsøgsstadiet, rammer immunsystemet og stimulerer de naturlige kræftcelledræbende T-celler, vi har i kroppen. En af årsagerne til, at kræft overlever i kroppen er, er at kræftcellerne er i stand til at slukke det signal, der aktiverer immunsystemets T-celler. Det nye lægemiddel kan aktivere disse kræftdræbende celler.

Færre bivirkninger

Et problem med flere af de ældre behandlinger er, at de kan have ubehagelige bivirkninger. For eksempel kan behandling med ældre versioner af de såkaldte proteasomhæmmere, der bidrager effektivt til at slå kræftceller ihjel, samtidig gøre skade på nervesystemet.

Nye proteasomhæmmere tåles imidlertid bedre.

”Hidtil har dilemmaet været, om man skulle give den potentielt nerveskadende medicin. Det dilemma er der ikke længere med de nye lægemidler, så alene af den grund venter vi os meget af dem. Derudover har de også vist sig mere effektive,” siger Niels Abildgaard.

Forlænger livet med mindst 2-3 år

Knoglemarvskræft er som nævnt uhelbredelig, men det er meget forskelligt, hvor længe patienter lever med sygdommen. Der forskes i vacciner og manipulerede celle-dræbende T-celler, men koden er endnu ikke knækket, så indtil da er det næstbedste nye behandlingsformer, der sætter sygdommen i ro og forlænger livet.

Den gennemsnitlige levealder for personer under 70, der blev diagnosticeret for cirka 10 år siden, er i øjeblikket 7-8 år.

”Jeg forventer, at de nye behandlingsmetoder, vi benytter i dag, vil forbedre gennemsnitslevetiden med yderligere 2-3 år. Og det er et forsigtigt bud,” siger Niels Abildgaard.