I øjeblikket er et hold fysikere på Herlev Hospital i gang med at installere og teste en helt ny maskine. MR-linac hedder den, og som navnet antyder, kombinerer den en MR-scanner med en linac. To teknologier, som hidtil har været adskilt.

MR-linac scanner nemlig patienten live

Den normale procedure, hvor man ikke kan se tumoren under strålebehandlingen, kan snart være fortid. MR-linac scanner nemlig patienten live, mens strålingen står på, hvilket giver mulighed for en meget mere præcis og effektiv strålebehandling.

Udfordringen ved strålebehandling er, at man så vidt muligt skal undgå at skade det raske væv i nærheden af tumoren. Men afhængig af, hvor tumoren sidder, kan den bevæge sig både over tid, og mens strålebehandlingen står på.

Derfor sørger man i dag for at øge strålemarginen for at tage højde for tumorens bevægelser. I tilgift må man skrue lidt ned for dosis, hvilket resulterer i, at mange patienter skal igennem et langt forløb med adskillige strålebehandlinger.

Nogle tumorer undgår man helt at strålebehandle, fordi de sidder steder, hvor de bevæger sig meget, og hvor beskadigelse af rask væv kan være katastrofalt. Det gælder eksempelvis tumorer i bugspytkirtlen og galdevejene.

Tilpasser sig tumorens bevægelser

Den nye teknologi gør det muligt at indsnævre strålemarginen, så man rammer så lidt rask væv som muligt. Og maskinen kan indstilles til at tilpasse sig tumorens bevægelser.

Hvis man eksempelvis har med en lungetumor at gøre, som bevæger sig, hver gang patienten trækker vejret, kan man indstille maskinen til at følge tumoren og automatisk stoppe og starte strålingen, når tumoren bevæger sig ud og ind ad et bestemt område.

Det betyder ifølge fysiker på Herlev Hospital, Claus Behrens, at man med MR-linac-teknologien vil kunne strålebehandle mange flere vanskelige tumorer i fremtiden.

”Det vil gøre det muligt at strålebehandle abdominal- og lungetumorer, som vi ikke kan behandle i dag uden risiko for alvorlige bivirkninger. MR-linac vil desuden reducere antallet af strålebehandlinger, fordi vi kan give større doser pr. gang,” siger Claus Behrens.

MR-linac ændrer arbejdsgangen

Fysikeren arbejder i øjeblikket sammen med læger om at finde ud af, hvilke patienter, der vil have gavn af teknologien, og hvordan man bedst behandler dem.

Han regner med, at maskinen kommer i brug sidst i 2018, og at det vil medføre en anderledes arbejdsgang for personalet.

”I dag foretages strålebehandling af sygeplejersker og radiografer, men med MR-linac skal der formentlig være en fysiker og en læge til stede, så man hurtigt kan reagere på MR-billederne. På længere sigt forudser jeg, at man også uddanner andre faggrupper til det,” siger Claus Behrens.

MR-linac er ikke en billig maskine, og i starten vil hospitalet også bruge flere ressourcer i form af læger og fysikere.

”Men stråleterapi er faktisk en forholdsvis billig behandling, og hvis man kan behandle patienter dag ud og dag ind i mange år, er det en billig investering,” siger Claus Behrens.

Ifølge fysikeren viser indledende resultater fra udlandet, at MR-linac lever op til forventningerne.

”Faktisk er resultaterne så lovende, at vi tror på, at vi kan udrette ting med MR-linac, som vi aldrig har kunnet før. Det er dog vigtigt, at vi får ført protokol med alle de patienter, der skal igennem maskinen, så vi kan få et godt datagrundlag for at vurdere effekten af maskinen,” siger Claus Behrens.