Af Estrid Høgdall, Professor, Leder af MolekylærEnheden, Patologiafdelingen, Herlev- og Gentofte Hospital

Ønsket om at kunne tilbyde personlig medicin til patienter i Danmark har markant påvirket molekylærpatologiens rolle og omfang indenfor behandling af kræftpatienter. I dag er molekylærbiologi en integreret del af patologien som en del af diagnostikken eller som supplerende undersøgelser, der sammen med diagnosen kan være afgørende for patientens videre onkologiske behandlingsforløb.

Undersøgelserne er en forudsætning for valg af evidensbaseret biologisk behandling og danner grundlag for eksperimentel behandling af patienter i onkologiske fase I enhederne. Molekylærbiologiens betydning er en konsekvens af, at vi i større omfang kender kræftens biologi og at de teknologiske landvindinger giver muligheder for at kunne udføre analyser, som kan afspejle de genetiske forandringer, der er en forudsætning for målrettet biologisk behandling. Det er derfor vigtigt at vælge de bedste analysemetoder, både i relation til følsomhed og nøjagtighed, for at opnå de rigtige svar til patientens individuelle målrettede behandling på det eksakte tidspunkt i behandlingsforløbet.

Multidisciplinært samarbejde

Når paradigmeskiftet væk fra én behandling/ét svar ”fits all” til et individualiseret svar er fuldt integreret, vil en forudsætning være multidisciplinært samarbejde på tværs af fagspecialister. Hverken genetiske-, biokemiske-, patologiske- eller andre laboratorieundersøgelser vil alene kunne danne grundlaget for individualiseret behandling. Sammenfatning af analysesvar skal integreres med f.eks. kliniske informationer, som kan bidrage til sub-klassificering af patienterne. Dette vil være forudsætningen for at kunne give det optimale svar til den enkelte patient/gruppen af patienter på et givent tidspunkt i behandlingsforløbet.

I dag og i stigende omfang fremover vil molekylærbiologi blive en del af et patologisvar i forbindelse med diagnose, prædiktion og prognostik; både i forbindelse med patientens primære behandlingsforløb, i de protokollerede behandlingsforløb samt i det eksperimentelle behandlingsforløb.

Mulige teknologier

Alle teknologier vil være mulige at udføre via det rutinemæssige workflow på patologiafdelingerne. I dag udnyttes i stort omfang Next Generation Sequencing, da denne teknologi kan anvendes til sekventering af mange gener/targets i et set-up både på DNA- og RNA niveau. Lige nu er der stor fokus på en analyse kaldet ”Tumor Mutations Byrde (TMB)”. Ved TMB klarlægges antal mutationer pr. megabase DNA, og ved høj TMB kan det forventes, at patienten responderer på immunterapi. Der findes ikke store randomiserede undersøgelser, hvori TMB er en del af set-up, og det viser, hvor hurtigt udviklingen indenfor biomarkører foregår i dag. Fremadrettet må det forventes at behovet for disse og lignende analyser stiger.

Udfordringen bliver at udvælge de relevante analyser og de relevante informationer fra de store datamængder analyserne genererer, så grundlaget for behandlingsbeslutningerne er tilpasset den enkelte patient bedst muligt. Desuden vil udfordringen være at muligøre brugen af resultaterne til udvikling af nye præcisions rettede lægemidler. Store og komplekse datasæt vil fremadrettet være et resultat af nuværende og kommende teknologiske muligheder, og bør ALTID først og fremmest være til gavn for den enkelte patient.

Strategi for personlig medicin

Overordnet er molekylærpatologien en vigtig del af den nationale strategi for personlig medicin: klar diagnose, målrettet behandling og styrket forskning. Hvis behandling og vidensdeling skal kunne udnyttes optimalt, er det derfor vigtigt med en national plan. Der skal være en løsning, der samler laboratorieresultater i hospitalsforankret regi for at sikre befolkningens opbakning og borgernes/patienternes egen interesse i at bidrage til projekter med f.eks. omfattende sekventering. Analyseresultater skal være til gavn for egen behandling og bør ligeledes kunne bidrage til fremtidens patientbehandling.