Når man nævner ordet kræftbehandling vil de fleste nok tænke på kemoterapi eller strålebehandling. De er stadig yderst effektive metoder og bruges flittigt på kræftafdelingerne på landets hospitaler, men lægerne har udvidet arsenalet af våben til bekæmpelse af kræft med behandlingsformen immunterapi.

Der findes forskellige former for immunterapi, men kort fortalt går de ud på at aktivere kroppens immunforsvar til på egen hånd at kunne tage kampen op mod de ondsindede kræftceller.

Immunforsvarets formål er at angribe fremmede celler i kroppen, og det er faktisk ofte i stand til at genkende kræftceller, men desværre reagerer det ikke kraftigt nok mod dem, og cellerne får lov at overleve. Immunterapien hjælper med at gøre immunforsvaret i stand til at sætte hårdere ind og nedkæmpe kræftcellerne.

Langvarig effekt med immunterapi

Immunterapi bliver i øjeblikket brugt til patienter med visse kræftformer, der er udsat for tilbagefald, og det har allerede givet flotte resultater. Det fortæller direktør på Herlev Hospitals Center for Immunterapi, Overlæge, professor, ph.d. Inge Marie Svane.

Når vi behandler patienter med immunterapi får en del en meget langvarig effekt, og nogle gange ser det endda ud til, at de er blevet helbredt.

”Når vi behandler patienter med immunterapi får en del en meget langvarig effekt, og nogle gange ser det endda ud til, at de er blevet helbredt. På den måde er det mere effektivt end kemoterapi,” siger hun.

Årsagen til, at immunterapi fungerer så godt, skal findes i immunforsvarets evne til at huske.

”Når vi får en virus – eksempelvis børnesygdommen røde hunde – så kan man kun få det én gang, fordi immunforsvaret nedkæmper den og opbygger en slags hukommelse, som den bruger mod virussen. Fremover vil den kunne genkende virussen og forhindre den i at inficere os igen,” forklarer Inge Marie Svane.

På samme måde kan kræftimmunterapi, hvis det er succesfuldt, føre til, at immunforsvaret vil reagere på den type kræftceller, det allerede har nedkæmpet. Det betyder ikke, at man dermed er vaccineret mod kræft for altid, men hvis immunforsvaret én gang har slået en kræfttype ned, er det i stand til at slå den samme type ned igen.

Fjerner immunforsvarets bremseklodser

Forskere har eksperimenteret med immunterapi i mange år, men det store gennembrud kom i 2010. Indtil da havde man forsøgt sig med stoffer, der så at sige trykkede immunforsvarets speeder i bund; stoffer, der aktiverede hele immunforsvaret.

Vi arbejder på at kombinere behandlinger for at øge effekten. Over de næste år vil man desuden kunne behandle flere typer kræft og tidligere i forløbet end hidtil.

I 2010 fandt man imidlertid ud af, at man, i stedet for at speede immunforsvaret op, kunne fjerne nogle bremseklodser, der holder forsvaret nede. Det var mere effektivt. Bremseklodserne er nødvendige for os, fordi immunforsvaret potentielt ville angribe kroppens raske celler, hvis ikke de var tilstede. Men når det gælder om at bekæmpe kræft, er det nødvendigt at fjerne nogle af bremseklodserne.

Stor effekt mod modermærkekræft

Immunterapi bruges nu i behandlingen af eksempelvis modermærkekræft, lungekræft, lymfeknudekræft, leukæmi og nyrekræft, og der er mange forskellige typer immunterapi til andre kræftformer på vej.

Mod modermærkekræft har lægerne oplevet, at man, ved at kombinere to forskellige immunterapibehandlinger kan opnå en meget stor effekt.

”60 procent af vores modermærkekræftpatienter med tilbagefald, som fik to forskellige behandlinger, har oplevet, at kræften blev mindre udtalt eller svandt helt ind,” siger Inge Marie Svane, der mener, at fremtiden vil byde på endnu flere immunterapibehandlinger.

”Vi arbejder på at kombinere behandlinger for at øge effekten. Over de næste år vil man desuden kunne behandle flere typer kræft og tidligere i forløbet end hidtil,” siger hun.