Det har tidligere været antaget, at CML-patienter skal have et tyrosinkinasehæmmende lægemiddel resten af livet, men resultater fra blandt andet det europæiske EUROSKI-studie, peger på, at en fjerdedel af alle CML-patienter er kureret efter fire til seks års behandling, og derfor kan behandlingen stoppes. ”Jo flere år patienten behandles med hæmmerne, desto mindre risiko er der for recidiv efter behandlingsstop,” siger Niels Pallisgaard, molekylærbiolog ved Sjællands Universitetshospital. Hans arbejde i laboratoriet med analyse af CML er førende på verdensplan. Halvdelen af de patienter, som er blevet behandlet med et tyrosinkinasehæmmende-lægemiddel og opnået en dyb respons med en reduktion af niveauet af CML celler med mere end 10.000 gange – kan forventes at være kureret, viser EUROSKI-undersøgelsen.

Stor økonomisk besparelse ved behandlingsstop

Behandlingsstop kan give en økonomisk besparelse, da tyrosinkinasehæmmerne koster op mod 10.000 kroner, selvom de ikke længere er patenteret. Patienterne oplever ofte bivirkninger, der afholder dem fra arbejdsmarkedet. Et behandlingsstop er altså attraktivt for den enkelte patient men også samfundsøkonomisk. Hvis hæmatologen forsøger et behandlingsstop, skal patienten til regelmæssige målinger for at udelukke recidiv. I starten er det hver måned, efter seks måneder er det hver sjette uge. Efter et år er det hver tredje måned. På dette tidspunkt er risikoen for recidiv stærkt minimeret. ”Hvis man ikke er kureret, kommer sygdommen igen. Hos de fleste sker det inden for de første seks måneder. Derfor er regelmæssig måling vigtig, så man kan påbegynde behandling igen i tilfælde af tilbagefald. Det har vist sig at være uproblematisk at genoptage behandlingen efter et behandlingsstop,” siger Niels Pallisgaard.

Nye teknologiske landvindinger giver større vished

Hvis et behandlingsstop skal være succesfuldt, kræver det, at mængden af kræftceller er på et niveau, hvor tidligere PCR-målinger ikke har kunnet følge med. Her kan den nyere, mere sensitive og præcise digitale PCR være behjælpelig, da den kan måle cellekræft på niveauer under 0,001 procent, som man ønsker ved et behandlingsstop, forklarer Niels Pallisgaard. ”Med digital PCR, kan vi med stor præcision og følsomhed måle niveauerne af sygdom hos CML patienter. Det er en teknik, vi i løbet af efteråret skal undervise de førende europæiske laboratorier i, og grundet overvældende interesse regner vi med at skulle gentage i foråret 2018,” siger Niels Pallisgaard.