Omkring årtusindskiftet skete der en revolution inden for behandling af kræftsygdommen CML. En ny behandling blev introduceret, og det ændrede fuldstændig prognosen for patienterne. Fra at have været en sygdom som kun 50 procent overlevede efter 3-4 år, kunne langt de fleste pludselig forvente at leve lige så længe som resten af befolkningen og dø af andre ting end CML.

For tiden er et nyt revolutionerende paradigmeskifte i behandlingen på vej. Store europæiske forsøg viser, at patienter, som har taget medicinen i flere år og opnået en dyb respons – det vil sige at de har nået en milepæl, hvor de har reduceret sygdomsniveauet mere end 10.000 gange – faktisk kan stoppe behandlingen. En livslang behandling kan være overflødig.

Foreløbige resultater fra et stort europæisk studie med dansk deltagelse, EURO-SKI, viser, at omkring halvdelen af studiets 750 deltageres har kunnet undvære medicinen i flere år, og deres sygdomstal er stadig helt i bund, som da de var på medicin.

”I praksis er de kurerede,” siger molekylærbiologi Niels Pallisgaard fra Sjællands Universitetshospital, der til daglig arbejder med at måle patienternes sygdomstal.

”Det er jo fantastisk. For blot 20 år siden var diagnosen meget dårlig. I dag kan vi snart begynde at stoppe behandlingen efter nogle år på medicin,” siger han.

Snart rutine på danske hospitaler

Indtil videre er behandlingsstoppet endnu i sit afsluttende forsøgsstadie, men ifølge Niels Pallisgaard er det ikke langt fra, at det bliver rutine på danske hospitaler.

”Der kommer sandsynligvis internationale anbefalinger senere i år. Vi kender ikke detaljerne, men det bliver formentlig sådan, at man skal have opnået dyb respons på medicinen og haft den i mindst tre år, før man kan stoppe behandlingen,” siger han.

Under behandlingsstoppet følges man tæt af lægerne, og viser det sig ikke at virke, kommer patienten tilbage på medicinen.

Store fordele ved behandlingsstop

Det at kunne stoppe behandlingen har en lang række fordele for både patienter og samfundet.

”Patienterne undgår naturligvis de bivirkninger, der kan være forbundet med medicinen og som holder nogle patienter ude af arbejdsmarkedet. Desuden er der en praktisk fordel i, at man ikke længere skal huske at tage sin medicin hver eneste dag,” fortæller Niels Pallisgaard.

”Samfundsmæssigt betyder behandlingstoppet også meget. Behandlingen har indtil nu været meget dyr, mindst en kvart million kroner per patient årligt, og da der kommer flere og flere patienter, fordi de nu lever længere, stiger omkostningerne til behandling af CML. Hvis man får mulighed for at stoppe behandlingen efter nogle år frem for at skulle tage medicin resten af sit liv, vil det medføre store besparelser.”

Fakta

CML er en kræftsygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller. Den er sjælden – cirka 60 nye tilfælde om året i Danmark – og opstår for det meste hos personer over 50 år.