Som med alt andet levende består menneskekroppen af milliarder af celler, der har en fantastisk evne til at forny sig selv. Det fungerer ved, at de laver tro kopier af sig selv - en proces der også er kendt som celledeling. De gamle celler skiftes hele tiden ud med nye, og de nye er som et resultat af kroppens arvemateriale (generne) helt identiske med de gamle. Til trods for dette ‘reparationstalent’, er systemet desværre ikke perfekt.

Unormal celledeling

Ind i mellem, når en celle deler sig, opstår fejl. Vi ved ikke hvorfor. Når det sker, skal kroppens forsvarsmekanismer fjerne de defekte og unormale celler. Men systemet er ikke uovervindeligt, og ikke altid opdages og elimineres de skadede celler. Kræft er dog ikke et resultat af at én celle har delt sig forkert én gang, uden at kroppen opdager det. En celle skal gennemgå mellem fire til seks unormale celledelinger, før en kræftcelle opstår. Herefter skal cellen leve videre - fortsat uopdaget af immunsystemet - og med tiden udvikle sig til en tumor. Denne proces kan tage op til 20 år fra første celledelingsfejl til en udviklet kræftsvulst. Fejl i celledelinger, som befinder sig i kroppens blod og lymfesystemer, er ofte de kræftformer, som har den mest agressive udviklingsprofil.

God livsstil forebygger

Forskning viser, at en række livsstilsaspekter spiller ind på udviklingen af kræft. Rygning har bidraget til en kraftig stigning i forekomster af lungekræft. Samtidig er det en af de nemmest forebyggede kræfttyper. Det er helt enkelt. Hold op med at ryge og risikoen for, at du får lungekræft falder betragteligt.

I dagens moderne samfund bliver vi mere og mere inaktive på grund af teknologien, der omgiver os. Om vi vil det eller ej. Måske kan det være, at du elsker at være fysisk aktiv men samtidig har et meget stillesiddende job. Samtidig har vi i dag nem adgang hurtig og usund mad, og det er let at springe over, hvor gærdet er lavest på de travle dage - som hurtigt kan udvikle sig til travle uger og måneder.

Kombinationen af de to aspekter ved hverdagen har vist sig at have indvirkning på udviklingen af kræftsygdomme. Det er bevist, at det har en positiv indvirkning på kræftforebyggelse, at man er bevidst om sund kost og hyppig fysisk aktivitet. Man behøver ikke være fanatisk. Som med alt andet i livet, gælder det om at finde den gyldne middelvej. Lidt motion hver dag behøver ikke være mere, end at du går en tur på en halv time. Til middag kan du med fordel droppe bearnaisesaucen for en større mængde grøntsager. Der skal ikke så meget til. Det handler mest om sunde valg i livet og viden om, at de dårlige valg kan påvirke dit helbred senere i livet.