Behandlingen kan næsten kurere nogle patienter efter bare fem år, hvis patienten behandles tidligt i kræftens udvikling.

Man dør ikke nødvendigvis af alle kræftformer. Nogle kræftformer kan nærmest helbredes med en medicinsk behandling. Det gælder f.eks. to af de i alt tre MPN-kræftsygdomme. Desværre går mange med kræftvarianterne i flere år uden at få behandling.

”Hvis vi bliver bedre til at opdage sygdommen, kan vi med behandling hjælpe de kræftramte til et liv med større livskvalitet. Samtidig forebygger behandlingen blodpropper og hjerneblødninger,” siger Hans Hasselbalch, overlæge og klinisk professor på Hæmatologisk Afdeling ved Roskilde Sygehus og Københavns Universitet.

Kan næsten kurere kræften

Kræften øger antallet af blodets celler og risikoen for blodprop og hjerneblødning. Men lægemidlet, man bruger i Danmark, har vist sig at styrke immunsystemet og omprogrammerer kræftpatientens gener, så de muterede gener, som er med til at forårsage kræften, undertrykkes.

”Behandlingen kan næsten kurere nogle patienter efter bare fem år, hvis patienten behandles tidligt i kræftens udvikling,” siger Hans Hasselbalch.  

3 sygdomsstadier

MPN-sygdommene har tre stadier. Første stadie kan udvikle sig til andet stadie og andet til tredje. I alle stadier er der stærkt øget risiko for blodpropper og blødninger og for at blive ramt af en anden kræftsygdom. Tredje stadie af MPN-sygdommen dør de fleste af pga. knoglemarvssvigt og akut leukæmi.

En blodprøve kan være med til at indikere, om patienten har en MPN-sygdom, hvis der er forhøjet blodcelletal. Men derefter skal man udelukke bindevævssygdomme, infektioner og andre kræftformer.

Antallet af tilfælde er ukendt

Ca. 4000 patienter har kræftsygdommene i Danmark og årligt diagnosticeres ca. 150 danskere i første og andet stadium. Der er uden tvivl mange patienter, som desværre ikke bliver diagnosticeret og behandlet rettidigt, før de invalideres eller dør af kræftsygdommens komplikationer – bl.a. blodpropper og blødninger, vurderer Hans Hasselbalch.

”Vi kan muligvis diagnosticere langt flere med kræften, hvis vi hyppigere screener patienter med f.eks. blodpropper,” siger Hans Hasselbalch.

Symptomerne

Det er svært at opdage MPN-sygdommene. Patienterne har symptomer som bl.a. hovedpine, hudkløe, synsforstyrrelser, manglende appetit og vægttab. ”Det er symptomer, som også følger med andre sygdomme. Derfor kan det være svært at gennemskue, om en patient har MPN-sygdom, når man ser dem første gang,” siger Hans Hasselbalch og fortsætter:

”En blodprøve kan være med til at indikere, om patienten har en MPN-sygdom, hvis der er forhøjet blodcelletal. Men derefter skal man udelukke bindevævssygdomme, infektioner og andre kræftformer. Hvis man laver en gentest, kan man dog afgøre, om patienten har en af de genmutationer, der får knoglemarven til at overproducere for mange blodceller.”

Dansk MPN-forskning har vist, at rygning kan øge risikoen for at få en MPN-sygdom.